Kirsten Grøn
Dramatrekanten: Er du offer, krænker eller redder?
Krænker: “jeg har ret! Gør som jeg siger”!
“Du er ikke ok”! “Det er din skyld”!
Peger fingre og dømmer –
– Er vred, kritisk og autoritær
Offer: “Jeg kan ikke gøre for det. Stakkels mig”
“Jeg er ikke ok som alle andre”
“Føler sig svag og håbløs”
– Nægter at tage beslutninger der løser problemet
Redder: “Du har brug for mig”
“Du er svag, men jeg hjælper dig”
-holder offeret afhængig og svag
-hjælper selvom det ikke er nødvendigt.
Verdens mest populære spil.
Dramatrekanten ( kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpmann.
Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie og parforholdsrelationer.
I terapi kan man arbejde på at bryde fri of offertrekanten. Det handler om at blive psykologisk voksen. – At give udryk for behov klart og tydeligt. De færreste har lært at sige, hvad de har brug for. Og har ofte fra barnsben lært at det typisk var med stor risiko for at blive stemplet som egoistisk og selvoptaget. – MEN det kan øves og læres!! Med stor befrielse og glæde som gevinst!!
Så længe vi lader os indfange af dramaet og de sociale spil er vi i virkeligheden et voksent barn, som ikke står ved os selv!
Styrk det gode selvværd
Mange kæmper i perioder eller konstant – med lavt selvværd.
Og forskning viser, at det kan have vidtrækkende konsekvenser for både vores mentale og fysiske sundhed.
Lavt selvværd er langt mere udbredt, end vi først antager, og en af de primære baggrunde for næsten ethvert problem i livet. Det fører til lammende tvivl på dig selv og en adfærd der holder dig tilbage. Angst, depression og stress, udfordringer i parforholdet og vanskeligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde. Ydermere slider alle de følelsesmæssige og psykologiske virkninger på dit fysiske helbred. Så der er god grund til at tage dit selvværd alvorligt og gøre noget ved det hvis det halter.
Det handler om at øve sig i at sætte en stopper for de selvkritiske og selvdestruktive overbevisninger og handlinger – og lære at behandle dig selv med værdighed, accept og kærlighed.
Lavt selvværd er noget vi kæmper med, delvist fordi vi tror vi kun kan have det godt med os selv, når vi udmærker os i forhold til andre. Men nej, det hele udspringer fra os selv – og årsagerne til det vi kæmper med er kommet af forskellige grunde og oplevelser og er vidt forskelligt fra person til person. Gennem psykoterapi kan man hurtigt få bevidsthed om, hvad det er for nogle uhensigtsmæssige mønstre man gang på gang benytter sig af. Man siger at bevidsthed er 80% af skridtet mod ændring i adfærd og helbredelse.
Skridtet til at behandle dig selv godt og styrke det gode selvværd.
HUSK fordelene ved at være særligt sensitiv HSP
10 fordele ved at være sensitiv
Listen med de 10 fordele kan være en inspiration til alle, der ønsker at vende et negativt fokus på sensitivitet til et positivt fokus.
At huske fordelene er en enkel og meningsfuld kilde til livsglæde og selvværd. Der er individuelt hvilke fordele det enkelte særligt sensitive menneske vil kunne genkende i sig selv – dvs. at alle særligt sensitive mennesker ikke automatisk har integreret alle de kvaliteter i personligheden, som listen med fordele rummer.
1 Åbenhed:
Man har en naturlig åbenhed over for livets oplevelser. Sensitive har meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.
2 Selvindsigt:
Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt.. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.
3 Kreativitet:
Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje, det kan være hjemme eller på job.
4 Evne til fordybelse:
Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.
5 Fleksibel tankegang:
Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.
6 Selvstændighed:
Fordi selvstændige adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.
7 Omhu og fokus på detaljer:
På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer – indenfor de områder de er optagede af.
8 Indlevelsesevne:
Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.
9 Ansvarlighed:
Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – hvor de i øvrigt engagerer sig.
10 Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.
Alle fordelene er ressourcer!
De findes som potentialer!
Det er et personligt ansvar at udtrykke og virkeliggøre de positive potentialer!
Der er gaver i traumer, når vi lærer at bruge dem!
Vi bærer alle rundt på en usynlig rygsæk, med det det vi har med os gennem livet. En samling af oplevelser – samlet gennem livet på godt og ondt.
TRAUME iflg. psykologi leksikon(gr. Sår). Psykisk eller kropslig skade eller men (som fx chok eller kraniebrud. Bruges i psykologi især om en hændelse der er af så høj følelsesmæssig truende intensitet, at individet ikke kan overkomme oplevelsen uden langvarig forstyrrelse i sindet.
Drømme
Gaverne kan komme gennem vores natlige drømme, hvor beskederne kommer fra vores ubevidste. Det kan være i form af drømme der kan være indfaldsvinkel til at løse gamle traumer, der har sat sig som indre konflikter.
Gaverne kan være drømme om følelser og behov
Gaverne i drømmen kan måske også være at vi bliver gjort opmærksomme på, at vi har uudnyttede ressourcer der skal bruges til noget værdifuldt i vores liv.
Psykoanalysens fader Sigmund Freud hævdede, at vores natlige drømme er kongevejen til det ubevidste.
Det vi drømmer om natten er ofte gaver fra det ubevidste, som kan tydes og bruges kreativt i psykoterapi.
Måske drømmer vi tilbagevendende om en bestemt person – så er det måske fordi denne person, har nogle værdifulde egenskaber som vi selv mangler at integrere.
Drømmene kommer ofte som symbolsprog.
Drømmer du ex om en sangerinde, skal du måske tænke over din egen sangglæde, glædes du ved musik og sang? Skal mere af det integreres i dit liv?….
Gaverne kan være både små og store. Drømmene handler måske om enkle temaer som med sangen, mens andre handler om hele livs temaer.
Erindringer fra barndommen
Der kan være mange gaver gemt og bundet i barndommens traumer. Oplevelser der blev til traumer, fordi vi som børn oplevede hændelserne som følelsesmæssigt overvældende, stivnede måske fordi vi med et barns sind oplevede det som livstruende. Hvordan skulle barnet overleve hvis det ikke indordnede sig? Osv.
Traumerne fra barndommen kan opløses ved det der kaldes genforhandling af traumet.
I psykoterapeutisk behandling af traumer kan der arbejdes med det ved at gå ind i traumet med barnets oplevelse, med de følelser der stadig sidder i kroppen og erindringen i sindet.
Efterfølgende tager man i behandlingen oplevelsen igen, men med et voksent sind, og får bevidsthed om, at vi i dag har andre handlemuligheder, andre ressourcer at trække på end da vi var barn. Gaven er den nye bevidsthed som pludselig bliver klarlagt , ex om ens egen styrke, mod, glæde osv. , nu hvor den ikke mere er undertrykt af ex forældre, skolelærer osv.
Gaven i traumer kommer når vi får ”gaven pakket ud” – dvs får traumer bearbejdet – der sandsynligvis har sat sig som kroniske spændinger i kroppen. Så kroppens naturlige energi ressourcer frigøres, og vi kan forøge vores vitalitet og livsglæde.
Uanset om vi bliver udsat for chokerende eller traumatiserende oplevelser tidligt eller sent i livet, kan det have en varig effekt på os, hvis vi ikke får oplevelserne bearbejdet.
Peter Levine (forfattertil bogen ”Væk Tigeren”) ser mennesket som et naturvæsen, begavet og med en instinktiv evne til at helbrede os selv, og et intellektuelt sind, som kan udnytte den iboende evne til at løse traumer.
Det er subtile, men kraftfulde impulser som styrer vores reaktion på følelsesmæssigt overvældende hændelser.
Vi bærer alle rundt på traumer, men der er stor forskel på hvordan vi lever videre med oplevelsen. Traumerne kan normaliseres og det symptomer kan bearbejdes – ”når vi pakker gaverne ud”, men det er en proces som er nødvendig for at få glæde af gaven.
Gaven i traumer kommer når vi tør bruge de energier, værdier eller potentialer der har være bundet i traumet.
Gaven er – når vi tør bruge gemte eller glemte handlemuligheder. Ex bede om det vi har brug for.
Gaven kommer når vi tør stå ved os selv
Gaven kommer når vi bliver mere hele. Og ikke har dele af os selv bundet i traumer.
Forstå dine traumer bedre
Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen. Ved at gå i stress, chok og traume terapi kan traumet og dets symptomer normaliseres. Det er subtile, men kraftfulde impulser, som styrer vores reaktioner, på følelsesmæssigt overvældende hændelser
Vi udvikler efter stress, chok og traumer et reaktionsmønster der hedder
Kamp
Vi kæmper med alt og alle
eller
Flugt
Vi undgår situationer eller relationer som ellers kunne berige vores liv
eller Børn oplever forældrene som store og almægtige
Stivnen
”klappen går ned” ”Vi går i sort” Uvirkelighedsfornemmelse, også i kroppen.
Vi kender rådyrets reaktion når det bliver forskrækket. Det stivner og står helt ubevægeligt.
Som regel har vores reaktionsmønster rod tilbage i barndommen, hvor helt ”ubetydelige” hændelser opleves som livstruende af et barns sind.
Kamp
vi kæmpede som barn måske for at få mors eller fars kærlighed. Hvordan skulle vi som barn ellers overleve.
Flugt
Vi tør ikke sige mor eller far imod, gør vi det, bliver vi måske straffede og truede. Vi undgår at stå ved egne meninger og fornemmelser og behager i stedet for at overleve i hjemmet.
eller STIVNEN
Overvældende oplevelser er svære at forstå, og ingen hjælper barnet med at finde ro og sammenhænge og det stivner i angst.
Gennem kropsrelateret stress, chok og- traumeterapi kan man ganske enkelt genforhandle Barnets oplevede situation.
Se det oplevede, og mærke det oplevede som barn og genforhandle/ genopleve det som voksen.
KROPPEN HUSKER
Jeg kalder det at se trolden i øjnene, for vi oplever det traumatiske vi bærer på som livstruende, energi drænende eller uforståeligt.
Og hvad sker der når vi ser trolden i øjnene? DEN MISTER SIN MAGT OVER OS.
Vi opløser den energi der er bundet i traumet. Vi kan igen tage den fraspaltede styrke til os – blive mere hele og velfungerende efter stress,chok- og Traume behandling.
Vi kender alle H.C. Andersens eventyr om Den Grimme Ælling. Den grimme ælling bliver under sin opvækst mobbet og ingen vil lege med den. Den vokser op og bliver til en smuk svane.
Vi vokser også op og udvikler og udfolder os og kan i gode tider være den smukke svane.
I pressede livssituationer – mobning på jobbet, skilsmisse, sygdom osv. kan vi indvendig føle os som den grimme ælling igen. Vi regredierer tilbage i tid og bliver barn indvendig og har følelsen . ”Kirsten ( eks.) 5 år”
Her kan stress, chok- traumebehandling bringe klarhed, ro og styrke og det gode liv genetableres.
Som eksempel: Sammenlign det med din computer, den er inficeret af virus. Det kan sidestilles med at vi bærer på stress, chok og traumer. Resultatet bliver derefter — sort skærm, langsom osv.
Teoretisk handler det om vores sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem er overaktivt når vi har chok/traume i krop og sind. Formålet med terapi er at balancere det sympatiske og parasympatiske nervesysten gennem en tryg bearbejdelse af chok eller traume.
Jeg ser mennesket som et naturvæsen, begavet med en instinktiv evne til at helbrede sig selv og med et intellektuelt sind, som kan udnytte denne iboende evne.
Psykoterapeutisk arbejde med erindringer og fortidens uopfyldte behov – det indre barn
Der kan være meget smerte forbundet med at opleve at familie kærester eller venner tilsyneladende ikke ønsker eller evner at tilfredsstille følelsesmæssige behov.
Denne form for smerte henter i virkeligheden ofte sin styrke fra den tidligste del af livet.
Med andre ord udspringer mange af frustrationerne i vores voksne relationer af, at vi ubevidst blander opvækstens svigt, tab og uopfyldte behov for f.eks. at blive elsket, påskønnet eller respekteret, ind i voksenlivet.
Uden selv at ane det, overfører mange af os barndommens uopfyldte følelsesmæssige behov på mennesker i vores aktuelle liv. Det vil ulykkeligvis komplicere forholdet til andre og reducere vores evne til at opleve vores relationer til andre som tilfredsstillende.
Det handler i psykoterapi om hjælp til at få helet sårene efter følelsesmæssige svigt og med at få bearbejdet opvækstens uopfyldte behov, selv tage ansvar for egne behov – så nutiden ikke bliver ødelagt af uhensigtsmæssige barnlige reaktioner.
“Det er aldrig for sent at få en god barndom”
Kontakt Kirsten Grøn på mail: kigreen@mail.dk
eller ring tlf. 26229688 – og hør nærmere 
Når skam tager livsglæden
Storstranden
Den gode og den onde skam. Og når skam er sjælemord.
Det er gavnligt at kunne se sin egen skam, og at kunne se den i andre.
Når skammen udebliver i relationer og samfundsmæssigt, bliver det mere lovligt at være respektløs. Respekt og skam hænger sammen. Respekt handler om at respektere et andet menneskes værdighed og individualitet.
Skam er noget vi er født med. Vi har en disposition i at føle skam, ligesom vi er disponerede for at føle os tilknyttede og tillidsfulde. Men vi bliver det kun sammen med andre. Det er omgivelserne der skal tænde for det. Så hvordan det kommer til at fungere i den enkelte, afhænger af hvordan den enkelte er blevet mødt.
Skam opstår, når mennesker ikke bliver set og spejlet som den de er! Siger chefpsykolog Lars J. Sørensen der er forfatter til bogen “Skam- medfødt og tillært” en bog om den ubehagelige og skjulte skamfølelse. Ifølge ham vedrører skam den enkeltes selvforståelse, som er skabt i samspillet med forældrene og omgivelserne. Den medfødte skam optræder i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter den inderste sårbarhed og registrer enhver form for forkerthed. Den ubehagelige udgave af skam opstår, når man ikke bliver set som den man er og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. Og bliver menneskers selvforståelse forkrøblet, er det sjælemord.
Fordi skam kan være så allestedsværende, så vigtig og så skjult. Det er et stort mysterium – skriver han- og som psykoterapeut har han lært, at skam er en stærk faktor i forhold til at få et svært liv.
Der findes trøst og spejling i at være menneske når skammen tager kampe med livsglæden. Det handler om at blive set og spejlet i det at være et menneske med berettigelse og værdi. Og det gode selvværd bliver bekræftet.
Med mange års erfaring som psykoterapeut i arbejdet med mennesker med traumer og lavt selvværd- og menneske ved jeg at den gode selvfølelse kan genvindes. Følelsen af skam kan være pinefuld og føre til at livet ikke leves i glæde og mildhed. – Den gode selvfølelse og selvværdet kan genvindes.
Læs også mit indlæg om Ro og frihed – om at være indre eller ydre styret.
- Jo mere indre styrede vi er og hviler i os selv, jo stærkere og mere “modstandsdygtige” er vi for skam.
Chok og traumer ifølge Emma Gad
”Undlad ikke at gaa i Sorg, især ikke i den første Tid selvom den Afdøde ikke stod Deres Hjerte nær, – ja, spar da især ikke paa Sørgefloret”
”Sorgens festdage” sådan beskrev Emma Gad den første tid efter en voldsom begivenhed. Her er der massevis af støtte og medfølelse fra omgivelserne.
Emma Gad skriver i sin bog ”Takt og Tone” udgivet i 1918
Takt og tone ved død og begravelse
Måske dette udenoms hjælper de virkelig Bedrøvede over den første Sørgetids frygtelige Chok og gør det til Sorgens Festdage. Mens Savnet først egentlig tager fat efter Begravelsen sammen med det graa Dagligliv – Emma Gad
Men efter en tid er støtten ofte væk, og selv de nærmeste kan ikke forstå, hvis den berørte ikke kommer sig over traumet
Sørgetiden for en Enke regnes sædvanligvis til et Aar, for Forældre, Svigerforældre og søskende til et halvt aar – Emma Gad
Det er således vanskeligt at forsøge at løse problemet ved familiens hjælp, eftersom omgivelserne typisk bliver trætte af at høre den samme historie igen og igen efter få måneder, skønt chok og traumereaktionerne kan vare i flere år.
Emma Gad levede fra 1852 til 1921 og udgav bogen ”Takt og tone” i 1918.
Tilbage i den tid havde man mange ritualer og skikke som forventedes overholdt.
Det gav både nærvær og opmærksomhed. Og ritualer er både støttende og danner rammer og grænser i en svær tid, – det udgjorde datidens chok og traume terapi.
Der fandtes på den tid ikke sorggrupper, selvhjælpsgrupper og psykoterapeuter, hvor der kunne deles oplevelser, søges nærvær, få forståelse og opmærksomhed og hvor chok, traumer og tab kunne bearbejdes.
Selvom det er 100 år siden Emma Gad skrev ”Takt og tone” er menneskets eksistentielle livsvilkår stadig de samme her 100 år senere
De alment menneskelige grundvilkår som vi alle må konfrontere os med
liv og død
skæbne og fri vilje
mening og meningsløshed
samhørighed og isolation
Traume er det græske ord for sår
Et psykisk traume er et sår på sjælen
Det kan heles, men vil altid efterlade et ar.
Det er ikke kun en ulykke at være i krise
Vore kriser er også vækstpunkter når store forandringer indtræffer, positive eller negative, kan der ske det, at vores hidtidige livsmønster og vores hidtidige livs forståelse går hen og bliver mere eller mindre utilstrækkelige og det kan være stærkt angstfremkaldende
OG det kan også være udviklende!
