HUSK fordelene ved at være særligt sensitiv HSP
10 fordele ved at være sensitiv
Listen med de 10 fordele kan være en inspiration til alle, der ønsker at vende et negativt fokus på sensitivitet til et positivt fokus.
At huske fordelene er en enkel og meningsfuld kilde til livsglæde og selvværd. Der er individuelt hvilke fordele det enkelte særligt sensitive menneske vil kunne genkende i sig selv – dvs. at alle særligt sensitive mennesker ikke automatisk har integreret alle de kvaliteter i personligheden, som listen med fordele rummer.
1 Åbenhed:
Man har en naturlig åbenhed over for livets oplevelser. Sensitive har meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.
2 Selvindsigt:
Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt.. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.
3 Kreativitet:
Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje, det kan være hjemme eller på job.
4 Evne til fordybelse:
Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.
5 Fleksibel tankegang:
Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.
6 Selvstændighed:
Fordi selvstændige adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.
7 Omhu og fokus på detaljer:
På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer – indenfor de områder de er optagede af.
8 Indlevelsesevne:
Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.
9 Ansvarlighed:
Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – hvor de i øvrigt engagerer sig.
10 Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.
Alle fordelene er ressourcer!
De findes som potentialer!
Det er et personligt ansvar at udtrykke og virkeliggøre de positive potentialer!
Skriv et svar