Kirsten Grøn

Når det velkendte ikke mere giver tryghed.

Immunitet. Psykoterapeutisk behandling kan man forstå på lige fod med vaccine. Når man vaccineres får man lidt af det farlige ind i sin organisme.

– sådan at den kan danne antistoffer. På sigt opnår man immunitet. Det farlige afstødes, uden at man bliver syg eller mærker smerte. Man er beskyttet.

 

Terapeutisk healing handler på samme måde ikke om at få noget til at gå væk, men om at kunne tåle det, der er – følelser, tanker, kropslige sansninger og ikke mindst erindringer om smerte.  Terapeutisk healing handler også om adfærdsændringer – om at holde op med at inficere sig selv; ved at holde afstand til mennesker, der er toksiske. Og ikke mindst ved at lære at kende forskel på trygt og utrygt og stoppe med at forveksle det velkendte med det trygge. 

 

Kilde: Inge Schutzsack Holm. Organisationspsykologisk konsultation og psykoterapeutisk praksis.
Tak Inge for at måtte bruge og videregive din værdifulde viden.

Find glæden ved din egen taknemmelighedsliste –

At lave en taknemmelighedsliste er godt for den mentale sundhed. En liste hvor du sætter fokus på alt det i livet, du er glad for, det du virkelig sætter pris på. Vi ved at den menneskelige hjerne har nemmere ved at huske det negative. – Derfor er det vigtigt at øve os i at huske det positive.

Til tider skal vi opleve alvorlige ulykker, eller som nu leve under specielle og givne vilkår –  eller andet, for at få øjnene op for alt det fantastiske og smukke der også er i livet.

Det vi fokuserer på vokser. Derfor er det vigtigt at fokusere på det i livet, vi gerne vil styrke. Det at huske det positive kommer ikke så naturligt nemt som at huske det negative. Og nogle mennesker har naturligt lettere adgang til positivitet end andre.

En taknemmelighedsliste kan indeholde det du glemmer at sætte pris på- eller tager for givet.

En taknemmelighedsliste kan være en generel liste, hvor du nedskriver alt det, du er taknemmelig over i dit liv, i din fortid og/eller i dit liv lige nu og her. 

 

Men husk – din liste skal være lige præcis det, der giver mest mening for dig!

JEG ER TAKNEMMELIG OVER:

eks. jeg er taknemmelig for mit gode helbred

jeg er taknemmelig for den smukke natur jeg bor midt i

jeg er taknemmelig for at radisserne spirer i min have

osv.

 

Det kan være godt at stoppe op, – så frem med papir og pen!

 

En lille meditation der giver styrke og kraft.

Du kender kun din styrke, når styrken er det eneste du har.

 

Bjergmeditation:

 

 

Forestil dig, du ser et bjerg for dig – måske et du kender, måske et du forestiller dig lige nu i dette øjeblik. Læg mærke til højden, evt. sne, ikke sne, farver, former, evt. bevoksning osv. Kig godt på det og mærk bjergets styrke og kraft, det er upåvirkeligt af årstidernes skiften. Nu forestiller du dig, at du er dette bjerg – det højeste punkt på bjerget er dit hoved, de næsthøjeste punkter dine skuldre, og du sidder her og mærker, at uanset, hvad der passerer forbi, så har du bjergets kraft og styrke, og du kan være i både det svære og det lette. Vær i denne fornemmelse/forestilling en stund og registrer også din vejrtrækning. Efter nogen tid slutter du fokus på bjerget, og vender tilbage til rummet (eller der hvor du sidder i naturen) – men oplevelsen af styrke og kraft tager du med dig resten af din dag. 

Bryd fri af verdens ældste spil – Dramatrekanten/offertrekanten.

Dramatrekanten (kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsrelationer. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpman.

 

Slip krænkerrollen:

Øv dig i at udtrykke dine følelser når de opstår. Opspar dem ikke, og lad dem ikke gå ud over andre. Undgå at dømme andre som rigtig eller forkert, god eller dårlig osv. Når du dømmer andre, er der kun et lille skridt til at skamme og skælde ud, og så har du taget krænkerrollen.

Slip redderrollen:

Nægt at redde andre, med mindre du direkte bliver bedt om det. Behandl andre som voksne, der selv kan sige til, hvis de har brug for dig. Når du hjælper andre, så mærk efter om du virkelig har lyst til at hjælpe – ellers så sig nej. Hvis du vælger at gøre noget for andre, så pas på du ikke overinvolverer dig. Det kan være tegn på, at du er i gang med at spille redder.

Slip offerrollen:

Tag ansvar for dig selv. Vær ærlig og åben omkring dine ønsker og behov. Sig direkte hvad du vil ha`. Læg mærke til, at jo mere ærlig og autentisk du er, desto mere  villig er folk til at give dig det du har brug for. Du behøver ikke spille hjælpeløs.

 

Dramatrekantens dynamik holdes i gang af en underliggende antagelse om, at der ikke er nok af et eller andet. Hvad enten det er penge, tid, fars annerkendelse eller mors kærlighed, så skaber følelsen af mangel en konkurrencesituation, hvor alle kæmper mod alle. Derfor er det ikke kun offeret, som har offermentalitet. Også krænkeren og redderen føler sig som ofte under overfladen. Manglen starter en “kamp” hvor alle kæmper om at få en del af kagen.

Det handler om at blive psykologisk voksen, – og blive bevidst om at slippe manipulationen og dramaet.

(Læs også blogindlægget: Er du offer, bøddel eller redder)

Hvorfor gå i psykoterapi med lavt selvværd?

At have selvværd eller selvfølelse er at føle “sit selv” sit “center” sin “kerne”, sin “væren” for at bruge nogle af de mest anvendte begreber.

 

Selvfølelse handler om, hvad vi er, vores egen dybere identitet.

 

Vi kan se på selvfølelsen som en slags indre centersøjle, som kan være høj eller lav og selvtilliden som et stillads uden omkring personen. Vi kan også se selvfølelsen som en slags kerne inden i os, på samme måde som stenen i en frugt. Kernen er det inderste og centrum og det, der indeholder alt det frugtbare – al kraften.

At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.

Nogle af de almindeligste lidelser ytrer sig som en følelse af tomhed, ensomhed, meningsløshed, depression, livslede glædesløshed og mere specifikke symptomer kan være usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed, perfektionisme og samlivsproblemer i bredere forstand.

Forsøget på at kompensere for manglen på selvværd kan ytre sig som aggressiv og selvdestruktiv adfærd –   brug af smertestillende midler, lykkepiller, alkohol og stofmisbrug  og driftsudfoldelse gennem selvdestruktive handlinger.

Ved hjælp af psykoterapi kan symptomet undersøges i hvert enkelt tilfælde. Der arbejdes med lavt selvværd som tab, der bunder i sår i sociale relationer, ofte fra barndommen – som så ubevidst gentages i det voksne liv.

Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af viden og ydre tilpasning kan der være sårbarhed og afsavn lige under overfladen.

Vi lider når vi bliver “forstyrrede” eller “forladt i utide”, ” ikke tages hensyn til”. Vi lider når vi føler os udsat for straf og negligering når vi forsøger at tilkendegive vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, når vi bliver misforstået eller manipuleret med.

En sådan sårbarhed er normal, men smerten ved mangel på selvværd kan være meget intens og pinefuld – og have dybe rødder. Det er som vi siger “svært at finde sig selv” og ofte endnu sværere at give sig selv den betingelsesløse kærlighed som ikke blev en del af opvæksten eller på anden måde er gået tabt.

Gennem psykoterapi kan selvfølelsen og livskvaliteten forøges og tabte livsandele kan generobres. At styrke kontakten til den dybere identitet og kernen, der indeholder alt det frugtbare- al kraften. Så livet kan leves mere helt ud fra vores egen dybere identitet.

Dramatrekanten: Er du offer, krænker eller redder?

Krænker: “jeg har ret! Gør som jeg siger”!                                                               

“Du er ikke ok”! “Det er din skyld”!  

Peger fingre og dømmer                                                                                                                          –

Er vred, kritisk og autoritær                                                              

  Offer: “Jeg kan ikke gøre for det. Stakkels mig”

“Jeg er ikke ok som alle andre”

Føler sig svag og håbløs”

– Nægter at tage beslutninger der løser problemet

Redder:Du har brug for mig”

“Du er svag, men jeg hjælper dig”

-holder offeret afhængig og svag

-hjælper selvom det ikke er nødvendigt.

 

Verdens mest populære spil.

Dramatrekanten ( kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpmann.

Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie og parforholdsrelationer.

I terapi kan man arbejde på at bryde fri of offertrekanten. Det handler om at blive psykologisk voksen. – At give udryk for behov klart og tydeligt. De færreste har lært at sige, hvad de har brug for. Og har ofte fra barnsben lært at det typisk var med stor risiko for at blive stemplet som egoistisk og selvoptaget. – MEN det kan øves og læres!! Med stor befrielse og glæde som gevinst!!

Så længe vi lader os indfange af dramaet og de sociale spil er vi i virkeligheden et voksent barn, som ikke står ved os selv!

Livsglæde og selvværd gennem hele livet.

Det kendte digt skrevet af den 85 årige Nadine Starr  “Hvis jeg skulle leve mit liv om” synes jeg med fordel kan læses ofte som reminder om at leve livet.

“Jeg ville turde gøre flere fejltagelser.

Jeg ville slappe af. Være mere smidig.

Jeg ville være mere enfoldig

Jeg ville tage færre ting alvorligt.

Jeg ville tage flere chancer.

Jeg ville have flere oplevelser.

Jeg ville bestige bjerge og svømme over flere floder.

Jeg ville spise mere is og færre bønner.

Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

 

Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.

Time efter time, dag efter dag.

Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.

 

Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet – kun øjeblikke.

Det ene efter det andet. I stedet for at leve så mange år med tanker på morgendagen.

Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder hen uden et termometer,  en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.

 

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligt om foråret.

Og blive ved længere hen på efteråret.

Jeg ville danse mere.

Jeg ville unde mig selv flere karruselture.

Jeg ville plukke flere tusindfryd

 

Det gode selvværd og tilknytning.

Hvad er tilknytning.

Vores liv og relationer som voksne har tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev mødt af vores forældre eller andre betydningsfulde tilknytningspersoner.

Vi kan være trygt eller utrygt tilknyttede, hvilket får betydning for vores måde at forstå os selv og andre på – for vores måde at være i verden. Det vil sige om vi møder verden med åben tillidsfuldhed, eller om vi føler os usikre i forhold til egne kompetencer og andres intentioner.

Til dem der interesserer sig for emnet kan jeg anbefale at læse Psykolog Inge S. Holms bog “Den indre uro” om de forskellig tilknytningsmønstre, nervesystemets udvikling i de tidlige tilknytningsrelationer. Bogen er et godt grundlag for at få kendskab til hvad terapeutisk arbejde kan gøre for at få mere sikkerhed, tryghed og trivsel i sit liv.

Styrk det gode selvværd

Mange kæmper i perioder eller konstant – med lavt selvværd.

Og forskning viser, at det kan have vidtrækkende konsekvenser for både vores mentale og fysiske sundhed.

Lavt selvværd er langt mere udbredt, end vi først antager, og en af de primære baggrunde for næsten ethvert problem i livet. Det fører til lammende tvivl på dig selv og en adfærd der holder dig tilbage. Angst, depression og stress, udfordringer i parforholdet og vanskeligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde. Ydermere slider alle de følelsesmæssige og psykologiske virkninger på dit fysiske helbred. Så der er god grund til at tage dit selvværd alvorligt og gøre noget ved det hvis det halter.

Det handler om at øve sig i at sætte en stopper for de selvkritiske og selvdestruktive overbevisninger og handlinger – og lære at behandle dig selv med værdighed, accept og kærlighed.

Lavt selvværd er noget vi kæmper med, delvist fordi vi tror vi kun kan have det godt med os selv, når vi udmærker os i forhold til andre. Men nej, det hele udspringer fra os selv – og årsagerne til det vi kæmper med er kommet af forskellige grunde og oplevelser og er vidt forskelligt fra person til person. Gennem psykoterapi kan man hurtigt få bevidsthed om,  hvad det er for nogle uhensigtsmæssige mønstre man gang på gang benytter sig af. Man siger at bevidsthed er 80% af skridtet mod ændring i adfærd og helbredelse.

Skridtet til at behandle dig selv godt og styrke det gode selvværd.

HUSK fordelene ved at være særligt sensitiv HSP

10 fordele ved at være sensitiv

Listen med de 10 fordele kan være en inspiration til alle, der ønsker at vende et negativt fokus på sensitivitet til et positivt fokus.

At huske fordelene er en enkel og meningsfuld kilde til livsglæde og selvværd. Der er individuelt hvilke fordele det enkelte særligt sensitive menneske vil kunne genkende i sig selv – dvs. at alle særligt sensitive mennesker ikke automatisk har integreret alle de kvaliteter i personligheden, som listen med fordele rummer.

1 Åbenhed:
Man har en naturlig åbenhed over for livets oplevelser. Sensitive har meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.

2 Selvindsigt:
Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt.. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.

3 Kreativitet:
Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje, det kan være hjemme eller på job.

4 Evne til fordybelse:
Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.

5 Fleksibel tankegang:
Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.

6 Selvstændighed:
Fordi selvstændige adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.

7 Omhu og fokus på detaljer:
På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer – indenfor de områder de er optagede af.

8 Indlevelsesevne:
Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.

9 Ansvarlighed:
Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – hvor de i øvrigt engagerer sig.

10 Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.


Alle fordelene er ressourcer!
De findes som potentialer!
Det er et personligt ansvar at udtrykke og virkeliggøre de positive potentialer!