RO og FRIHED – er du indre eller ydre styret ?

Ydre styring betyder ar være styret af andres anerkendelse, humør eller holdninger uden at tilgodese egne følelser og behov.

Det kan have rod i en opvækst, hvor barnet bliver ydrestyret ved at det pålægges en række normer såsom ubetinget lydighed eksempelvis overfor forældrene eller en trosretning med et strengt syn på levevis samt klare retningslinjer for hvordan livet skal leves.

Barnet fastholdes i den strenge tro. Ofte bliver barnet også truet med udstødelse af familien eller trossamfundet gennem trusler om fortabelse – at være ond osv.

Skyld og skam bliver efterhånden så indpodet at barnet fortrænger eller i hvert fald prøver at fortrænge egne lyster, behov og spørgsmål. Der dannes derved ikke en sund personlighed med egne og nye værdier. At tænke og vurdere selvstændigt ud fra egen fri vilje.

 

Indre styring er at mærke ens egne følelser og behov og tilgodese dem. Den ønskede tilstand er en balance imellem indre og ydre styring.

Ro og frihed kommer i høj grad indefra.  Og indser man at det er ydrestyring der dominerer i ens liv – og måske altid har haft for meget magt både i arbejdsliv og privatliv kan det være vigtigt at få lært at sætte (nye) grænser, at øve sig i at mærke sig selv gennem  EGNE behov, lyst og værdier. At OPLEVE at der ikke behøver være en stor konflikt mellem egne følelser og behov og de ydre omstændigheder.  Den indre konflikt med skam, skyld, præstationsangst osv. kan over tid sætte sig til spændinger i krop og sind, med efterfølgende symptomer. Spændingerne har ofte rod i gamle traumer/leveregler/overbevisninger som slet ikke har nogen værdi for det gode liv som kan leves som voksen, men blot bliver ved med at styre ens liv – ubevidst.

Ofte spørger jeg klienterne om,” hvor sidder du i bilen når du kører i din bil ?”. Svaret er – selvfølgelig på førersædet. Sådan skal det også gerne være i vores eget liv. Ved ydrestyring  føler vi os som passagerer i en bil. Sidder vi på førersædet kan vi mærke roen og friheden og styrer selv hvor ønsker at komme hen.

At være indre styret er at mærke hvad der er sandhed og frihed i ens eget liv !

 

 

 

Psykoterapeutisk arbejde med erindringer og fortidens uopfyldte behov – det indre barn

Der kan være meget smerte forbundet med at opleve at familie kærester eller venner tilsyneladende ikke ønsker eller evner at tilfredsstille følelsesmæssige behov.

Denne form for smerte henter i virkeligheden ofte sin styrke fra den tidligste del af livet.

Med andre ord udspringer mange af frustrationerne i vores voksne relationer af, at vi ubevidst blander opvækstens svigt, tab og uopfyldte behov for f.eks. at blive elsket, påskønnet eller respekteret, ind i voksenlivet.

Uden selv at ane det, overfører mange af os barndommens uopfyldte følelsesmæssige behov på mennesker i vores aktuelle liv. Det vil ulykkeligvis komplicere forholdet til andre og reducere vores evne til at opleve vores relationer til andre som tilfredsstillende.

Det handler i psykoterapi om hjælp til at få helet sårene efter følelsesmæssige svigt og med at få bearbejdet opvækstens uopfyldte behov,  selv tage ansvar for egne behov – så nutiden ikke bliver ødelagt af uhensigtsmæssige barnlige reaktioner.

“Det er aldrig for sent at få en god barndom”

Kontakt Kirsten Grøn på mail: kigreen@mail.dk

eller ring tlf. 26229688 – og hør nærmere  

 

HUSK fordelene ved at være særligt sensitiv HSP

10 fordele ved at være sensitiv

Listen med de 10 fordele kan være en inspiration til alle, der ønsker at vende et negativt fokus på sensitivitet til et positivt fokus.

At huske fordelene er en enkel og meningsfuld kilde til livsglæde og selvværd. Der er individuelt hvilke fordele det enkelte særligt sensitive menneske vil kunne genkende i sig selv – dvs. at alle særligt sensitive mennesker ikke automatisk har integreret alle de kvaliteter i personligheden, som listen med fordele rummer.

1 Åbenhed:
Man har en naturlig åbenhed over for livets oplevelser. Sensitive har meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.

2 Selvindsigt:
Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt.. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.

3 Kreativitet:
Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje, det kan være hjemme eller på job.

4 Evne til fordybelse:
Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.

5 Fleksibel tankegang:
Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.

6 Selvstændighed:
Fordi selvstændige adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.

7 Omhu og fokus på detaljer:
På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer – indenfor de områder de er optagede af.

8 Indlevelsesevne:
Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.

9 Ansvarlighed:
Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – hvor de i øvrigt engagerer sig.

10 Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.


Alle fordelene er ressourcer!
De findes som potentialer!
Det er et personligt ansvar at udtrykke og virkeliggøre de positive potentialer!

Fire typiske faser efter chok og traumer

Chok/traumefase
reaktionsfase
reparationsfase/genforhandlingsfase
nyorienteringsfase

Hvad er chok og traumer?

Chok og traumer er en psykisk reaktion, hvor et menneske kan føle både tristhed, opgivenhed, angst og vrede. Chok og traumer er ofte nært knyttet til følelsen af tab. Dette kan for eksempel være tab af ens partner, venner eller arbejde. Men det kan også være tab af egen sundhed, som f.eks ved alvorlig sygdom, eller tab af personlig tryghed, som efter at have været udsat for voldshandlinger og overgreb.

Omfanget af en chok traume reaktion vil variere. Den vil være afhængig af størrelsen og alvoren af den udløsende årsag, samt af vore personlige egenskaber. Vor personlighed, vore ressourcer og vore tidligere erfaringer vil på denne måde danne grundlag for, hvordan vi vil reagere på et traume eller tab af noget, som er vigtigt for os. Herudover vil de ressourcer, som er tilgængelige for os i vort netværk, have betydning for udviklingen af en reaktion.

Det er naturligt at få chok er traumatiske følger ved tab af noget eller nogen, som betyder meget for os. I nogle tilfælde kan reaktionen blive vanskeligt at tackle på egen hånd. Det kan blive nødvendigt at søge hjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på at chok/traume reaktionen ikke går over i blivende angst eller depression, som forhindrer én i at komme ud på den anden side.

Tidligere troede man at en chok/traume reaktion omfattede bestemte faser, som blev gennemløbet efter et simpelt liniært system. Videnskabelige undersøgelser har vist at dette ikke er tilfældet. Mennesker gennemlever det på hver sin individuelle måde. Faserne gennemleves i et cirkulært forløb, hvor man går ind og ud af de forskellige faser og nogle gange vender tilbage til tidligere faser.

Chokfasen

Nogle mennesker vil i starten kunne gennemgå en såkaldt chokfase. Denne fase fremkommer gerne i tilslutning til akut opståede traumer. Det kan være trafikulykker eller andre fuldstændigt uventede alvorlige belastninger. Det viser sig ved at vi ikke kan tænke klart eller opfører os som normalt. Oftest har vi endnu ikke fået fuld forståelse af hændelsens omfang og betydning. Det hele kan virke næsten uvirkeligt. Nogle reagerer med apati, mens andre bliver rastløse og præget af angstsymptomer, andre igen vil vise aggressive træk.

Reaktionsfasen

Efter en kort periode begynder man at få forståelse for, hvad der er sket, og hvilken betydning dette kunne få for én. I denne periode vil mange følelser kunne vækkes i én. Men angst, tristhed, adfærdsforandringer og kropslige symptomer er almindelige. I en periode er man optaget af hændelsen og de følelser, den vækker i én. Det kan være vanskeligt at se fremad og forstå, hvordan livet kan gå videre. I denne fase kan man have behov for at tale med venner eller pårørende, da følelserne og savnet kan være vanskeligt at tackle alene.

Er traumet relateret til ens arbejde, kan det være gavnligt at tale med kollegaer – Uanset hvem man taler med, er det vigtigt at vedkommende giver udtryk for accept af de følelser som raser i personen.

Reparationsfasen

Efter nogen tid begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden mod omgivelserne og bort fra det, som udløste chok/traume reaktionen. Mindre tid bruges til at gruble over det som er sket. Man begynder at finde glæde og interesse i omverdenen og i aktiviteter, som tidligere var af betydning.

Nyorienteringsfasen

Efterhånden begynder den ramte at se fremad. Han eller hun affinder sig med den forandring der er sket, og begynder at planlægge hvordan livet skal gå videre. Dette er den sidste fase i en chok/traume reaktion og kaldes ny orienterings fasen.

 

 

Chok og traumer ifølge Emma Gad

sorg_krise”Undlad ikke at gaa i Sorg, især ikke i den første Tid selvom den Afdøde ikke stod Deres Hjerte nær, –  ja, spar da især ikke paa Sørgefloret”

”Sorgens festdage” sådan beskrev Emma Gad den første tid efter en voldsom begivenhed. Her er der massevis af støtte og medfølelse fra omgivelserne.

Emma Gad skriver i sin bog ”Takt og Tone” udgivet i 1918

Takt og tone ved død og begravelse

Måske dette udenoms hjælper de virkelig Bedrøvede over den første Sørgetids frygtelige Chok og gør det til Sorgens Festdage. Mens Savnet først egentlig tager fat efter Begravelsen sammen med det graa Dagligliv – Emma Gad

Men efter en tid er støtten ofte væk, og selv de nærmeste kan ikke forstå, hvis den berørte ikke kommer sig over traumet

Sørgetiden for en Enke regnes sædvanligvis til et Aar, for Forældre, Svigerforældre og søskende til et halvt aar – Emma Gad

Det er således vanskeligt at forsøge at løse problemet ved familiens hjælp, eftersom omgivelserne typisk bliver trætte af at høre den samme historie igen og igen efter få måneder, skønt chok og traumereaktionerne kan vare i flere år.

Emma Gad levede fra 1852 til 1921 og udgav bogen ”Takt og tone” i 1918.

Tilbage i den tid havde man mange ritualer og skikke som forventedes overholdt.
Det gav både nærvær og opmærksomhed. Og ritualer er både støttende og danner rammer og grænser i en svær tid, – det udgjorde datidens chok og traume terapi.

Der fandtes på den tid ikke sorggrupper, selvhjælpsgrupper og psykoterapeuter, hvor der kunne deles oplevelser, søges nærvær,  få forståelse og opmærksomhed og hvor chok, traumer og tab kunne bearbejdes.

Selvom det er 100 år siden Emma Gad skrev ”Takt og tone” er menneskets eksistentielle livsvilkår stadig de samme her 100 år senere

De alment menneskelige grundvilkår som vi alle må konfrontere os med

liv og død
skæbne og fri vilje
mening og meningsløshed
samhørighed og isolation

Traume er det græske ord for sår

Et psykisk traume er et sår på sjælen

Det kan heles, men vil altid efterlade et ar.

Det er ikke kun en ulykke at være i krise

Vore kriser er også vækstpunkter når store forandringer indtræffer, positive eller negative, kan der ske det, at vores hidtidige livsmønster og vores hidtidige livs forståelse går hen og bliver mere eller mindre utilstrækkelige og det kan være stærkt angstfremkaldende

OG det kan også være udviklende!

Der er gaver i traumer, når vi lærer at bruge dem!

DSC_0060

Vi bærer alle rundt på en usynlig rygsæk,  med det det vi har med os gennem livet. En samling af oplevelser – samlet gennem livet på godt og ondt.

TRAUME iflg. psykologi leksikon(gr. Sår). Psykisk eller kropslig skade eller men (som fx chok eller kraniebrud. Bruges i psykologi især om en hændelse der er af så høj følelsesmæssig truende intensitet, at individet ikke kan overkomme oplevelsen uden langvarig forstyrrelse i sindet.

Drømme

Gaverne kan komme gennem vores natlige drømme, hvor beskederne kommer fra vores ubevidste. Det kan være i form af drømme der kan være indfaldsvinkel til at løse gamle traumer, der har sat sig som indre konflikter.

Gaverne kan være drømme om følelser og behov

Gaverne i drømmen kan måske også være at vi bliver gjort opmærksomme på, at vi har uudnyttede ressourcer der skal bruges til noget værdifuldt i vores liv.

Psykoanalysens fader Sigmund Freud hævdede, at vores natlige drømme er kongevejen til det ubevidste.

Det vi drømmer om natten er ofte gaver fra det ubevidste, som kan tydes og bruges kreativt i psykoterapi.

Måske drømmer vi tilbagevendende om en bestemt person –  så er det måske fordi denne person, har nogle værdifulde egenskaber som vi selv mangler at integrere.

Drømmene kommer ofte som symbolsprog.

Drømmer du ex om en sangerinde, skal du måske tænke over din egen sangglæde, glædes du ved musik og sang? Skal mere af det integreres i dit liv?….

Gaverne kan være både små og store. Drømmene handler måske om enkle temaer som med sangen, mens andre handler om hele livs temaer.

Erindringer fra barndommen

DSC_0070Der kan være mange gaver gemt  og bundet i barndommens traumer. Oplevelser der blev til traumer, fordi vi som børn oplevede hændelserne som følelsesmæssigt overvældende, stivnede måske fordi vi med et barns sind oplevede det som livstruende. Hvordan skulle barnet overleve hvis det ikke indordnede sig? Osv.
Traumerne fra barndommen kan opløses ved det der kaldes genforhandling af traumet.

I psykoterapeutisk behandling af traumer kan der arbejdes med det ved at gå ind i traumet med barnets oplevelse, med de følelser der stadig sidder i kroppen og erindringen i sindet.

Efterfølgende tager man i behandlingen oplevelsen igen, men med et voksent sind, og får bevidsthed om, at vi i dag har andre handlemuligheder, andre ressourcer at trække på end da vi var barn.  Gaven er den nye bevidsthed som pludselig bliver klarlagt , ex om ens egen styrke, mod, glæde osv.  , nu hvor den ikke mere er undertrykt af ex forældre, skolelærer osv.

Gaven i traumer kommer når vi får ”gaven pakket ud” – dvs får traumer bearbejdet – der sandsynligvis  har sat sig som kroniske spændinger i kroppen. Så kroppens naturlige energi ressourcer frigøres, og vi kan forøge vores vitalitet og livsglæde.

Uanset om vi bliver udsat for chokerende eller traumatiserende oplevelser tidligt eller sent i livet, kan det have en varig effekt på os, hvis vi ikke får oplevelserne bearbejdet.

Peter Levine (forfattertil bogen ”Væk Tigeren”) ser mennesket som et naturvæsen, begavet og med en instinktiv evne til at helbrede os selv, og et intellektuelt sind, som kan udnytte den iboende evne til at løse traumer.

Det er subtile, men kraftfulde impulser som styrer vores reaktion på følelsesmæssigt overvældende hændelser.

Vi bærer alle rundt på traumer, men der er stor forskel på hvordan vi lever videre med oplevelsen. Traumerne kan normaliseres og det symptomer kan bearbejdes – ”når vi pakker gaverne ud”, men det er en proces som er nødvendig for at få glæde af gaven.

Gaven i traumer kommer når vi tør bruge de energier, værdier eller potentialer der har være bundet i traumet.

Gaven er – når vi tør bruge gemte eller glemte handlemuligheder. Ex bede om det vi har brug for.

Gaven  kommer når vi tør stå ved os selv
Gaven kommer når vi bliver mere hele. Og ikke har dele af os selv bundet i traumer.