Når din krise bliver til din kraft

Ekspansion

Selv om eksistentielle kriser er smertefulde, indeholder de næsten altid en transformerende kraft. De er nødvendige sammenbrud før gennembruddet.

Krisen gier en mulighed for en genfødsel, hvor man kan finde frem til et selv der kan opleves mere autentisk og sandt, og som indeholder en øget kapacitet for mere ekspansion i såvel nervesystem som livsrum.

At ekspandere sit livsrum vil sige, at man giver sig selv mere plads til at eksistere og leve i overensstemmelse med ens egne behov og ønsker.

Ekspansion er resultatet af “Self-Empowerment”. Man har arbejdet hårdt på at styrke sin individualitet og selvstændighed, og nu står man mere robust i verden. Man har taget ejerskab til sin egen healing og tør nu leve sit eget liv – ikke det liv, man tænker, andre synes, man skal leve. man har åbnet for sit ægte engagement. Ikke det, som man tidligere har kaldet engagement, men som mest af alt var en holden fast på  at ting og mennesker skulle være på bestemte måder. Det ægte engagement kommer af at give slip på alle fantasierne, at se virkeligheden mere klart og acceptere, at det ikke er ens opgave at opdrage på andre voksne mennesker.

Ekspansion er også at være-i-verden på en mere mindful måde, hvor man er vågen og bevidst. Man mærker kroppen og følelserne, og man kan observere sine tanker uden nødvendigvis at reagere på dem. Man lever lidt langsommere, så der bedre opstår muligheder for refleksion og dermed gode beslutninger. Man opdager sine “triggere” inden de får kapret en, og oplever at man kan forblive forankret i nutiden, også selvom fortiden af og til presser sig på. Man sidder med rorpinden i sit egetlivs båd, og det føles godt. Man er mere hjemme i sin egen krop og mere fortrolig med samlivet med sig selv.

En oplevelse af øget indre fred er både resultatet af en healingsproces, men er også afgørende for processens fremdrift. Det er ikke en sindstilstand, der bare kommer på magisk vis. Det sker gradvist. Man slutter fred med sig selv, man tilgiver sig selv og behandler selvet på en medfølende måde. Man holder nu af hvad man tidligere har hadet og derfor mishandlet.

Kilde: Bogen Livsfarlig familie af Inge Schutzsack Holm

Nyd naturen og det skønne forår.

Naturen virker beroligende, og vi kan alle have glæde af den fred og ro som ophold i naturen kan give i denne tid – der på forskellig vis kan give stress. Både danske og udenlandske forskningsresultater viser, at ophold i grønne områder giver lavere stress niveau og højere velbefindende- uanset køn, alder eller status.

Men hvad er stress egentlig? – Stress er en livsnødvendig reaktion, som indtræffer, når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortison og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som gør klar til kamp eller flugt. Efter længerevarende stressbelastning er søvn selvfølgelig vigtig, men der er også behov for mental hvile i vågen tilstand. Forskningsresultater viser at naturen er et ekstra godt sted for at hvile i vågen tilstand.   

Naturen styrker din mentale sundhed.

Spring ud i det skønne forår!

 

Når det velkendte ikke mere giver tryghed.

Immunitet. Psykoterapeutisk behandling kan man forstå på lige fod med vaccine. Når man vaccineres får man lidt af det farlige ind i sin organisme.

– sådan at den kan danne antistoffer. På sigt opnår man immunitet. Det farlige afstødes, uden at man bliver syg eller mærker smerte. Man er beskyttet.

 

Terapeutisk healing handler på samme måde ikke om at få noget til at gå væk, men om at kunne tåle det, der er – følelser, tanker, kropslige sansninger og ikke mindst erindringer om smerte.  Terapeutisk healing handler også om adfærdsændringer – om at holde op med at inficere sig selv; ved at holde afstand til mennesker, der er toksiske. Og ikke mindst ved at lære at kende forskel på trygt og utrygt og stoppe med at forveksle det velkendte med det trygge. 

 

Kilde: Inge Schutzsack Holm. Organisationspsykologisk konsultation og psykoterapeutisk praksis.
Tak Inge for at måtte bruge og videregive din værdifulde viden.

Find glæden ved din egen taknemmelighedsliste –

At lave en taknemmelighedsliste er godt for den mentale sundhed. En liste hvor du sætter fokus på alt det i livet, du er glad for, det du virkelig sætter pris på. Vi ved at den menneskelige hjerne har nemmere ved at huske det negative. – Derfor er det vigtigt at øve os i at huske det positive.

Til tider skal vi opleve alvorlige ulykker, eller som nu leve under specielle og givne vilkår –  eller andet, for at få øjnene op for alt det fantastiske og smukke der også er i livet.

Det vi fokuserer på vokser. Derfor er det vigtigt at fokusere på det i livet, vi gerne vil styrke. Det at huske det positive kommer ikke så naturligt nemt som at huske det negative. Og nogle mennesker har naturligt lettere adgang til positivitet end andre.

En taknemmelighedsliste kan indeholde det du glemmer at sætte pris på- eller tager for givet.

En taknemmelighedsliste kan være en generel liste, hvor du nedskriver alt det, du er taknemmelig over i dit liv, i din fortid og/eller i dit liv lige nu og her. 

 

Men husk – din liste skal være lige præcis det, der giver mest mening for dig!

JEG ER TAKNEMMELIG OVER:

eks. jeg er taknemmelig for mit gode helbred

jeg er taknemmelig for den smukke natur jeg bor midt i

jeg er taknemmelig for at radisserne spirer i min have

osv.

 

Det kan være godt at stoppe op, – så frem med papir og pen!

 

En lille meditation der giver styrke og kraft.

Du kender kun din styrke, når styrken er det eneste du har.

 

Bjergmeditation:

 

 

Forestil dig, du ser et bjerg for dig – måske et du kender, måske et du forestiller dig lige nu i dette øjeblik. Læg mærke til højden, evt. sne, ikke sne, farver, former, evt. bevoksning osv. Kig godt på det og mærk bjergets styrke og kraft, det er upåvirkeligt af årstidernes skiften. Nu forestiller du dig, at du er dette bjerg – det højeste punkt på bjerget er dit hoved, de næsthøjeste punkter dine skuldre, og du sidder her og mærker, at uanset, hvad der passerer forbi, så har du bjergets kraft og styrke, og du kan være i både det svære og det lette. Vær i denne fornemmelse/forestilling en stund og registrer også din vejrtrækning. Efter nogen tid slutter du fokus på bjerget, og vender tilbage til rummet (eller der hvor du sidder i naturen) – men oplevelsen af styrke og kraft tager du med dig resten af din dag. 

Bryd fri af verdens ældste spil – Dramatrekanten/offertrekanten.

Dramatrekanten (kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsrelationer. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpman.

 

Slip krænkerrollen:

Øv dig i at udtrykke dine følelser når de opstår. Opspar dem ikke, og lad dem ikke gå ud over andre. Undgå at dømme andre som rigtig eller forkert, god eller dårlig osv. Når du dømmer andre, er der kun et lille skridt til at skamme og skælde ud, og så har du taget krænkerrollen.

Slip redderrollen:

Nægt at redde andre, med mindre du direkte bliver bedt om det. Behandl andre som voksne, der selv kan sige til, hvis de har brug for dig. Når du hjælper andre, så mærk efter om du virkelig har lyst til at hjælpe – ellers så sig nej. Hvis du vælger at gøre noget for andre, så pas på du ikke overinvolverer dig. Det kan være tegn på, at du er i gang med at spille redder.

Slip offerrollen:

Tag ansvar for dig selv. Vær ærlig og åben omkring dine ønsker og behov. Sig direkte hvad du vil ha`. Læg mærke til, at jo mere ærlig og autentisk du er, desto mere  villig er folk til at give dig det du har brug for. Du behøver ikke spille hjælpeløs.

 

Dramatrekantens dynamik holdes i gang af en underliggende antagelse om, at der ikke er nok af et eller andet. Hvad enten det er penge, tid, fars annerkendelse eller mors kærlighed, så skaber følelsen af mangel en konkurrencesituation, hvor alle kæmper mod alle. Derfor er det ikke kun offeret, som har offermentalitet. Også krænkeren og redderen føler sig som ofte under overfladen. Manglen starter en “kamp” hvor alle kæmper om at få en del af kagen.

Det handler om at blive psykologisk voksen, – og blive bevidst om at slippe manipulationen og dramaet.

 

(Læs også blogindlægget: Er du offer, bøddel eller redder)

Hvorfor gå i psykoterapi med lavt selvværd?

At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.

 

Selvfølelse handler om, hvad vi er, vores egen dybere identitet.

 

 

Vi kan se på selvfølelsen som en slags indre centersøjle, som kan være høj eller lav og selvtilliden som et stillads uden omkring personen. Vi kan også se selvfølelsen som en slags kerne inden i os, på samme måde som stenen i en frugt. Kernen er det inderste og centrum og det, der indeholder alt det frugtbare – al kraften.

At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.

Nogle af de almindeligste lidelser ytrer sig som en følelse af tomhed, ensomhed, meningsløshed, depression, livslede glædesløshed og mere specifikke symptomer kan være usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed, perfektionisme og samlivsproblemer i bredere forstand.

Forsøget på at kompensere for manglen på selvværd kan ytre sig som aggressiv og selvdestruktiv adfærd –   brug af smertestillende midler, lykkepiller, alkohol og stofmisbrug  og driftsudfoldelse gennem selvdestruktive handlinger.

Ved hjælp af psykoterapi kan symptomet undersøges i hvert enkelt tilfælde. Der arbejdes med lavt selvværd som tab, der bunder i sår i sociale relationer, ofte fra barndommen – som så ubevidst gentages i det voksne liv.

Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af viden og ydre tilpasning kan der være sårbarhed og afsavn lige under overfladen.

Vi lider når vi bliver “forstyrrede” eller “forladt i utide”, ” ikke tages hensyn til”. Vi lider når vi føler os udsat for straf og negligering når vi forsøger at tilkendegive vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, når vi bliver misforstået eller manipuleret med.

En sådan sårbarhed er normal, men smerten ved mangel på selvværd kan være meget intens og pinefuld – og have dybe rødder. Det er som vi siger “svært at finde sig selv” og ofte endnu sværere at give sig selv den betingelsesløse kærlighed som ikke blev en del af opvæksten eller på anden måde er gået tabt.

Gennem psykoterapi kan selvfølelsen og livskvaliteten forøges og tabte livsandele kan generobres. At styrke kontakten til den dybere identitet og kernen, der indeholder alt det frugtbare- al kraften. Så livet kan leves mere helt ud fra vores egen dybere identitet.

Dramatrekanten: Er du offer, krænker eller redder?

Krænker: “jeg har ret! Gør som jeg siger”!                                                               

“Du er ikke ok”! “Det er din skyld”!  

Peger fingre og dømmer                                                                                                                          –

Er vred, kritisk og autoritær                                                              

  Offer: “Jeg kan ikke gøre for det. Stakkels mig”

“Jeg er ikke ok som alle andre”

Føler sig svag og håbløs”

– Nægter at tage beslutninger der løser problemet

Redder:Du har brug for mig”

“Du er svag, men jeg hjælper dig”

-holder offeret afhængig og svag

-hjælper selvom det ikke er nødvendigt.

 

Verdens mest populære spil.

Dramatrekanten ( kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpmann.

Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie og parforholdsrelationer.

I terapi kan man arbejde på at bryde fri of offertrekanten. Det handler om at blive psykologisk voksen. – At give udryk for behov klart og tydeligt. De færreste har lært at sige, hvad de har brug for. Og har ofte fra barnsben lært at det typisk var med stor risiko for at blive stemplet som egoistisk og selvoptaget. – MEN det kan øves og læres!! Med stor befrielse og glæde som gevinst!!

Så længe vi lader os indfange af dramaet og de sociale spil er vi i virkeligheden et voksent barn, som ikke står ved os selv!

Livsglæde og selvværd gennem hele livet.

Det kendte digt skrevet af den 85 årige Nadine Starr  “Hvis jeg skulle leve mit liv om” synes jeg med fordel kan læses ofte som reminder om at leve livet.

“Jeg ville turde gøre flere fejltagelser.

Jeg ville slappe af. Være mere smidig.

Jeg ville være mere enfoldig

Jeg ville tage færre ting alvorligt.

Jeg ville tage flere chancer.

Jeg ville have flere oplevelser.

Jeg ville bestige bjerge og svømme over flere floder.

Jeg ville spise mere is og færre bønner.

Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

 

Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.

Time efter time, dag efter dag.

Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.

 

Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet – kun øjeblikke.

Det ene efter det andet. I stedet for at leve så mange år med tanker på morgendagen.

Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder hen uden et termometer,  en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.

 

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligt om foråret.

Og blive ved længere hen på efteråret.

Jeg ville danse mere.

Jeg ville unde mig selv flere karruselture.

Jeg ville plukke flere tusindfryd

 

Det gode selvværd og tilknytning.

Hvad er tilknytning.

Vores liv og relationer som voksne har tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev mødt af vores forældre eller andre betydningsfulde tilknytningspersoner.

Vi kan være trygt eller utrygt tilknyttede, hvilket får betydning for vores måde at forstå os selv og andre på – for vores måde at være i verden. Det vil sige om vi møder verden med åben tillidsfuldhed, eller om vi føler os usikre i forhold til egne kompetencer og andres intentioner.

Til dem der interesserer sig for emnet kan jeg anbefale at læse Psykolog Inge S. Holms bog “Den indre uro” om de forskellig tilknytningsmønstre, nervesystemets udvikling i de tidlige tilknytningsrelationer. Bogen er et godt grundlag for at få kendskab til hvad terapeutisk arbejde kan gøre for at få mere sikkerhed, tryghed og trivsel i sit liv.