Når skam tager livsglæden
Den gode og den onde skam. Og når skam er sjælemord.
Det er gavnligt at kunne se sin egen skam, og at kunne se den i andre.
Når skammen udebliver i relationer og samfundsmæssigt, bliver det mere lovligt at være respektløs. Respekt og skam hænger sammen. Respekt handler om at respektere et andet menneskes værdighed og individualitet.
Skam er noget vi er født med. Vi har en disposition i at føle skam, ligesom vi er disponerede for at føle os tilknyttede og tillidsfulde. Men vi bliver det kun sammen med andre. Det er omgivelserne der skal tænde for det. Så hvordan det kommer til at fungere i den enkelte, afhænger af hvordan den enkelte er blevet mødt.
Skam opstår, når mennesker ikke bliver set og spejlet som den de er! Siger chefpsykolog Lars J. Sørensen der er forfatter til bogen “Skam- medfødt og tillært” en bog om den ubehagelige og skjulte skamfølelse. Ifølge ham vedrører skam den enkeltes selvforståelse, som er skabt i samspillet med forældrene og omgivelserne. Den medfødte skam optræder i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter den inderste sårbarhed og registrer enhver form for forkerthed. Den ubehagelige udgave af skam opstår, når man ikke bliver set som den man er og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. Og bliver menneskers selvforståelse forkrøblet, er det sjælemord.
Fordi skam kan være så allestedsværende, så vigtig og så skjult. Det er et stort mysterium – skriver han- og som psykoterapeut har han lært, at skam er en stærk faktor i forhold til at få et svært liv.
Der findes trøst og spejling i at være menneske når skammen tager kampe med livsglæden. Det handler om at blive set og spejlet i det at være et menneske med berettigelse og værdi. Og det gode selvværd bliver bekræftet.
Med mange års erfaring som psykoterapeut i arbejdet med mennesker med traumer og lavt selvværd- og menneske ved jeg at den gode selvfølelse kan genvindes. Følelsen af skam kan være pinefuld og føre til at livet ikke leves i glæde og mildhed. – Den gode selvfølelse og selvværdet kan genvindes.
Læs også mit indlæg om Ro og frihed – om at være indre eller ydre styret.
- Jo mere indre styrede vi er og hviler i os selv, jo stærkere og mere “modstandsdygtige” er vi for skam.
Skriv et svar