Støtte

Chok og traumer ifølge Emma Gad

sorg_krise”Undlad ikke at gaa i Sorg, især ikke i den første Tid selvom den Afdøde ikke stod Deres Hjerte nær, –  ja, spar da især ikke paa Sørgefloret”

”Sorgens festdage” sådan beskrev Emma Gad den første tid efter en voldsom begivenhed. Her er der massevis af støtte og medfølelse fra omgivelserne.

Emma Gad skriver i sin bog ”Takt og Tone” udgivet i 1918

Takt og tone ved død og begravelse

Måske dette udenoms hjælper de virkelig Bedrøvede over den første Sørgetids frygtelige Chok og gør det til Sorgens Festdage. Mens Savnet først egentlig tager fat efter Begravelsen sammen med det graa Dagligliv – Emma Gad

Men efter en tid er støtten ofte væk, og selv de nærmeste kan ikke forstå, hvis den berørte ikke kommer sig over traumet

Sørgetiden for en Enke regnes sædvanligvis til et Aar, for Forældre, Svigerforældre og søskende til et halvt aar – Emma Gad

Det er således vanskeligt at forsøge at løse problemet ved familiens hjælp, eftersom omgivelserne typisk bliver trætte af at høre den samme historie igen og igen efter få måneder, skønt chok og traumereaktionerne kan vare i flere år.

Emma Gad levede fra 1852 til 1921 og udgav bogen ”Takt og tone” i 1918.

Tilbage i den tid havde man mange ritualer og skikke som forventedes overholdt.
Det gav både nærvær og opmærksomhed. Og ritualer er både støttende og danner rammer og grænser i en svær tid, – det udgjorde datidens chok og traume terapi.

Der fandtes på den tid ikke sorggrupper, selvhjælpsgrupper og psykoterapeuter, hvor der kunne deles oplevelser, søges nærvær,  få forståelse og opmærksomhed og hvor chok, traumer og tab kunne bearbejdes.

Selvom det er 100 år siden Emma Gad skrev ”Takt og tone” er menneskets eksistentielle livsvilkår stadig de samme her 100 år senere

De alment menneskelige grundvilkår som vi alle må konfrontere os med

liv og død
skæbne og fri vilje
mening og meningsløshed
samhørighed og isolation

Traume er det græske ord for sår

Et psykisk traume er et sår på sjælen

Det kan heles, men vil altid efterlade et ar.

Det er ikke kun en ulykke at være i krise

Vore kriser er også vækstpunkter når store forandringer indtræffer, positive eller negative, kan der ske det, at vores hidtidige livsmønster og vores hidtidige livs forståelse går hen og bliver mere eller mindre utilstrækkelige og det kan være stærkt angstfremkaldende

OG det kan også være udviklende!