Hvorfor gå i psykoterapi med lavt selvværd?
At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.
Selvfølelse handler om, hvad vi er, vores egen dybere identitet.
Vi kan se på selvfølelsen som en slags indre centersøjle, som kan være høj eller lav og selvtilliden som et stillads uden omkring personen. Vi kan også se selvfølelsen som en slags kerne inden i os, på samme måde som stenen i en frugt. Kernen er det inderste og centrum og det, der indeholder alt det frugtbare – al kraften.
At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.
Nogle af de almindeligste lidelser ytrer sig som en følelse af tomhed, ensomhed, meningsløshed, depression, livslede glædesløshed og mere specifikke symptomer kan være usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed, perfektionisme og samlivsproblemer i bredere forstand.
Forsøget på at kompensere for manglen på selvværd kan ytre sig som aggressiv og selvdestruktiv adfærd – brug af smertestillende midler, lykkepiller, alkohol og stofmisbrug og driftsudfoldelse gennem selvdestruktive handlinger.
Ved hjælp af psykoterapi kan symptomet undersøges i hvert enkelt tilfælde. Der arbejdes med lavt selvværd som tab, der bunder i sår i sociale relationer, ofte fra barndommen – som så ubevidst gentages i det voksne liv.
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af viden og ydre tilpasning kan der være sårbarhed og afsavn lige under overfladen.
Vi lider når vi bliver “forstyrrede” eller “forladt i utide”, ” ikke tages hensyn til”. Vi lider når vi føler os udsat for straf og negligering når vi forsøger at tilkendegive vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, når vi bliver misforstået eller manipuleret med.
En sådan sårbarhed er normal, men smerten ved mangel på selvværd kan være meget intens og pinefuld – og have dybe rødder. Det er som vi siger “svært at finde sig selv” og ofte endnu sværere at give sig selv den betingelsesløse kærlighed som ikke blev en del af opvæksten eller på anden måde er gået tabt.
Gennem psykoterapi kan selvfølelsen og livskvaliteten forøges og tabte livsandele kan generobres. At styrke kontakten til den dybere identitet og kernen, der indeholder alt det frugtbare- al kraften. Så livet kan leves mere helt ud fra vores egen dybere identitet.
Skriv et svar