Hvorfor gå i psykoterapi med lavt selvværd?
At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.
Selvfølelse handler om, hvad vi er, vores egen dybere identitet.
Vi kan se på selvfølelsen som en slags indre centersøjle, som kan være høj eller lav og selvtilliden som et stillads uden omkring personen. Vi kan også se selvfølelsen som en slags kerne inden i os, på samme måde som stenen i en frugt. Kernen er det inderste og centrum og det, der indeholder alt det frugtbare – al kraften.
At mangle selvværd kan føles som fremmedgjorthed overfor ens egen dybere identitet.
Nogle af de almindeligste lidelser ytrer sig som en følelse af tomhed, ensomhed, meningsløshed, depression, livslede glædesløshed og mere specifikke symptomer kan være usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed, perfektionisme og samlivsproblemer i bredere forstand.
Forsøget på at kompensere for manglen på selvværd kan ytre sig som aggressiv og selvdestruktiv adfærd – brug af smertestillende midler, lykkepiller, alkohol og stofmisbrug og driftsudfoldelse gennem selvdestruktive handlinger.
Ved hjælp af psykoterapi kan symptomet undersøges i hvert enkelt tilfælde. Der arbejdes med lavt selvværd som tab, der bunder i sår i sociale relationer, ofte fra barndommen – som så ubevidst gentages i det voksne liv.
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af viden og ydre tilpasning kan der være sårbarhed og afsavn lige under overfladen.
Vi lider når vi bliver “forstyrrede” eller “forladt i utide”, ” ikke tages hensyn til”. Vi lider når vi føler os udsat for straf og negligering når vi forsøger at tilkendegive vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, når vi bliver misforstået eller manipuleret med.
En sådan sårbarhed er normal, men smerten ved mangel på selvværd kan være meget intens og pinefuld – og have dybe rødder. Det er som vi siger “svært at finde sig selv” og ofte endnu sværere at give sig selv den betingelsesløse kærlighed som ikke blev en del af opvæksten eller på anden måde er gået tabt.
Gennem psykoterapi kan selvfølelsen og livskvaliteten forøges og tabte livsandele kan generobres. At styrke kontakten til den dybere identitet og kernen, der indeholder alt det frugtbare- al kraften. Så livet kan leves mere helt ud fra vores egen dybere identitet.
Fire typiske faser efter chok og traumer
Chok/traumefase
reaktionsfase
reparationsfase/genforhandlingsfase
nyorienteringsfase
Hvad er chok og traumer?
Typisk en naturlig reaktion på en unaturlig hændelse.
Chok og traumer er en psykisk reaktion, hvor et menneske kan føle både tristhed, opgivenhed, angst og vrede. Chok og traumer er ofte nært knyttet til følelsen af tab. Dette kan for eksempel være tab af ens partner, venner eller arbejde. Men det kan også være tab af egen sundhed, som f.eks ved alvorlig sygdom, eller tab af personlig tryghed, som efter at have været udsat for voldshandlinger og overgreb.
Omfanget af en chok traume reaktion vil variere. Den vil være afhængig af størrelsen og alvoren af den udløsende årsag, samt af vore personlige egenskaber. Vor personlighed, vore ressourcer og vore tidligere erfaringer vil på denne måde danne grundlag for, hvordan vi vil reagere på et traume eller tab af noget, som er vigtigt for os. Herudover vil de ressourcer, som er tilgængelige for os i vort netværk, have betydning for udviklingen af en reaktion.
Det er naturligt at få chok er traumatiske følger ved tab af noget eller nogen, som betyder meget for os. I nogle tilfælde kan reaktionen blive vanskeligt at tackle på egen hånd. Det kan blive nødvendigt at søge hjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på at chok/traume reaktionen ikke går over i blivende angst eller depression, som forhindrer én i at komme ud på den anden side.
Tidligere troede man at en chok/traume reaktion omfattede bestemte faser, som blev gennemløbet efter et simpelt liniært system. Videnskabelige undersøgelser har vist at dette ikke er tilfældet. Mennesker gennemlever det på hver sin individuelle måde. Faserne gennemleves i et cirkulært forløb, hvor man går ind og ud af de forskellige faser og nogle gange vender tilbage til tidligere faser.
Chokfasen
Nogle mennesker vil i starten kunne gennemgå en såkaldt chokfase. Denne fase fremkommer gerne i tilslutning til akut opståede traumer. Det kan være trafikulykker eller andre fuldstændigt uventede alvorlige belastninger. Det viser sig ved at vi ikke kan tænke klart eller opfører os som normalt. Oftest har vi endnu ikke fået fuld forståelse af hændelsens omfang og betydning. Det hele kan virke næsten uvirkeligt. Nogle reagerer med apati, mens andre bliver rastløse og præget af angstsymptomer, andre igen vil vise aggressive træk.
Reaktionsfasen
Efter en kort periode begynder man at få forståelse for, hvad der er sket, og hvilken betydning dette kunne få for én. I denne periode vil mange følelser kunne vækkes i én. Men angst, tristhed, adfærdsforandringer og kropslige symptomer er almindelige. I en periode er man optaget af hændelsen og de følelser, den vækker i én. Det kan være vanskeligt at se fremad og forstå, hvordan livet kan gå videre. I denne fase kan man have behov for at tale med venner eller pårørende, da følelserne og savnet kan være vanskeligt at tackle alene.
Er traumet relateret til ens arbejde, kan det være gavnligt at tale med kollegaer – Uanset hvem man taler med, er det vigtigt at vedkommende giver udtryk for accept af de følelser som raser i personen.
Reparationsfasen
Efter nogen tid begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden mod omgivelserne og bort fra det, som udløste chok/traume reaktionen. Mindre tid bruges til at gruble over det som er sket. Man begynder at finde glæde og interesse i omverdenen og i aktiviteter, som tidligere var af betydning.
Nyorienteringsfasen
Efterhånden begynder den ramte at se fremad. Han eller hun affinder sig med den forandring der er sket, og begynder at planlægge hvordan livet skal gå videre. Dette er den sidste fase i en chok/traume reaktion og kaldes ny orienterings fasen.
Bryd fri af verdens ældste spil – Dramatrekanten/offertrekanten.
Dramatrekanten (kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsrelationer. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpman.
Slip krænkerrollen:
Øv dig i at udtrykke dine følelser når de opstår. Opspar dem ikke, og lad dem ikke gå ud over andre. Undgå at dømme andre som rigtig eller forkert, god eller dårlig osv. Når du dømmer andre, er der kun et lille skridt til at skamme og skælde ud, og så har du taget krænkerrollen.
Slip redderrollen:
Nægt at redde andre, med mindre du direkte bliver bedt om det. Behandl andre som voksne, der selv kan sige til, hvis de har brug for dig. Når du hjælper andre, så mærk efter om du virkelig har lyst til at hjælpe – ellers så sig nej. Hvis du vælger at gøre noget for andre, så pas på du ikke overinvolverer dig. Det kan være tegn på, at du er i gang med at spille redder.
Slip offerrollen:
Tag ansvar for dig selv. Vær ærlig og åben omkring dine ønsker og behov. Sig direkte hvad du vil ha`. Læg mærke til, at jo mere ærlig og autentisk du er, desto mere villig er folk til at give dig det du har brug for. Du behøver ikke spille hjælpeløs.
Dramatrekantens dynamik holdes i gang af en underliggende antagelse om, at der ikke er nok af et eller andet. Hvad enten det er penge, tid, fars annerkendelse eller mors kærlighed, så skaber følelsen af mangel en konkurrencesituation, hvor alle kæmper mod alle. Derfor er det ikke kun offeret, som har offermentalitet. Også krænkeren og redderen føler sig som ofre under overfladen. Manglen starter en “kamp” hvor alle kæmper om at få en del af kagen.
Det handler om at blive bevidst om mønstre (som du sikkert har haft hele livet) – og dermed psykologisk voksen, – og blive bevidst om at slippe manipulationen og dramaet. Det giver indre ro og mere selvværd, samt glæde og mere ubesværet samvær i relationer/forhold.
(Læs også blogindlægget: Er du offer, bøddel eller redder)
RO og FRIHED – er du indre eller ydre styret ?
Ydre styring betyder ar være styret af andres anerkendelse, humør eller holdninger uden at tilgodese egne følelser og behov.
Det kan have rod i en opvækst, hvor barnet bliver ydrestyret ved at det pålægges en række normer såsom ubetinget lydighed eksempelvis overfor forældrene eller en trosretning med et strengt syn på levevis samt klare retningslinjer for hvordan livet skal leves.
Barnet fastholdes i den strenge tro. Ofte bliver barnet også truet med udstødelse af familien eller trossamfundet gennem trusler om fortabelse – at være ond osv.
Skyld og skam bliver efterhånden så indpodet at barnet fortrænger eller i hvert fald prøver at fortrænge egne lyster, behov og spørgsmål. Der dannes derved ikke en sund personlighed med egne og nye værdier. At tænke og vurdere selvstændigt ud fra egen fri vilje.
Indre styring er at mærke ens egne følelser og behov og tilgodese dem. Den ønskede tilstand er en balance imellem indre og ydre styring.
Ro og frihed kommer i høj grad indefra. Og indser man at det er ydrestyring der dominerer i ens liv – og måske altid har haft for meget magt både i arbejdsliv og privatliv kan det være vigtigt at få lært at sætte (nye) grænser, at øve sig i at mærke sig selv gennem EGNE behov, lyst og værdier. At OPLEVE at der ikke behøver være en stor konflikt mellem egne følelser og behov og de ydre omstændigheder. Den indre konflikt med skam, skyld, præstationsangst osv. kan over tid sætte sig til spændinger i krop og sind, med efterfølgende symptomer. Spændingerne har ofte rod i gamle traumer/leveregler/overbevisninger som slet ikke har nogen værdi for det gode liv som kan leves som voksen, men blot bliver ved med at styre ens liv – ubevidst.
Ofte spørger jeg klienterne om,” hvor sidder du i bilen når du kører i din bil ?”. Svaret er – selvfølgelig på førersædet. Sådan skal det også gerne være i vores eget liv. Ved ydrestyring føler vi os som passagerer i en bil. Sidder vi på førersædet kan vi mærke roen og friheden og styrer selv hvor ønsker at komme hen.
At være indre styret er at mærke hvad der er sandhed og frihed i ens eget liv !
Find glæden – lav din egen taknemmelighedsliste –
At lave en taknemmelighedsliste er godt for den mentale sundhed. En liste hvor du sætter fokus på alt det i livet, du er glad for, det du virkelig sætter pris på. Vi ved at den menneskelige hjerne har nemmere ved at huske det negative. – Derfor er det vigtigt at øve os i at huske det positive.
Til tider skal vi opleve alvorlige ulykker, eller som nu leve under specielle og givne vilkår – eller andet, for at få øjnene op for alt det fantastiske og smukke der også er i livet.
Det vi fokuserer på vokser. Derfor er det vigtigt at fokusere på det i livet, vi gerne vil styrke. Det at huske det positive kommer ikke så naturligt nemt som at huske det negative. Og nogle mennesker har naturligt lettere adgang til positivitet end andre.
En taknemmelighedsliste kan indeholde det du glemmer at sætte pris på- eller tager for givet.
En taknemmelighedsliste kan være en generel liste, hvor du nedskriver alt det, du er taknemmelig over i dit liv, i din fortid og/eller i dit liv lige nu og her.
Men husk – din liste skal være lige præcis det, der giver mest mening for dig!
JEG ER TAKNEMMELIG OVER:
eks. jeg er taknemmelig for mit gode helbred
jeg er taknemmelig for den smukke natur jeg bor midt i
jeg er taknemmelig for at radisserne spirer i min have
osv.
Det kan være godt at stoppe op, – så frem med papir og pen!
Livsglæde og selvværd gennem hele livet.
Det kendte digt skrevet af den 85 årige Nadine Starr “Hvis jeg skulle leve mit liv om” synes jeg med fordel kan læses ofte som reminder om at leve livet.
“Jeg ville turde gøre flere fejltagelser.
Jeg ville slappe af. Være mere smidig.
Jeg ville være mere enfoldig
Jeg ville tage færre ting alvorligt.
Jeg ville tage flere chancer.
Jeg ville have flere oplevelser.
Jeg ville bestige bjerge og svømme over flere floder.
Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.
Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet – kun øjeblikke.
Det ene efter det andet. I stedet for at leve så mange år med tanker på morgendagen.
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder hen uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligt om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.
Jeg ville unde mig selv flere karruselture.
Jeg ville plukke flere tusindfryd
Det gode selvværd og tilknytning.
Hvad er tilknytning.
Vores liv og relationer som voksne har tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev mødt af vores forældre eller andre betydningsfulde tilknytningspersoner.
Vi kan være trygt eller utrygt tilknyttede, hvilket får betydning for vores måde at forstå os selv og andre på – for vores måde at være i verden. Det vil sige om vi møder verden med åben tillidsfuldhed, eller om vi føler os usikre i forhold til egne kompetencer og andres intentioner.
Til dem der interesserer sig for emnet kan jeg anbefale at læse Psykolog Inge S. Holms bog “Den indre uro” om de forskellig tilknytningsmønstre, nervesystemets udvikling i de tidlige tilknytningsrelationer. Bogen er et godt grundlag for at få kendskab til hvad terapeutisk arbejde kan gøre for at få mere sikkerhed, tryghed og trivsel i sit liv.
Når krise bliver til din kraft
Ekspansion
Selv om eksistentielle kriser er smertefulde, indeholder de næsten altid en transformerende kraft. De er nødvendige sammenbrud før gennembruddet.
Krisen giver en mulighed for en genfødsel, hvor man kan finde frem til hvad der er mere autentisk og sandt for en selv, og som indeholder en øget kapacitet for mere ekspansion i såvel nervesystem som livsrum.
At ekspandere sit livsrum vil sige, at man giver sig selv mere plads til at eksistere og leve i overensstemmelse med ens egne behov og ønsker.
Ekspansion er resultatet af “Self-Empowerment”. Man har arbejdet hårdt på at styrke sin individualitet og selvstændighed, og nu står man mere robust i verden. Man har taget ejerskab til sin egen healing og tør nu leve sit eget liv – ikke det liv, man tænker, andre synes, man skal leve. man har åbnet for sit ægte engagement. Ikke det, som man tidligere har kaldet engagement, men som mest af alt var en holden fast på at ting og mennesker skulle være på bestemte måder. Det ægte engagement kommer af at give slip på alle fantasierne, at se virkeligheden mere klart og acceptere, at det ikke er ens opgave at opdrage på andre voksne mennesker.
Ekspansion er også at være-i-verden på en mere mindful måde, hvor man er vågen og bevidst. Man mærker kroppen og følelserne, og man kan observere sine tanker uden nødvendigvis at reagere på dem. Man lever lidt langsommere, så der bedre opstår muligheder for refleksion og dermed gode beslutninger. Man opdager sine “triggere” inden de får kapret en, og oplever at man kan forblive forankret i nutiden, også selvom fortiden af og til presser sig på. Man sidder “ved rattet i sin egen bil” eller “med rorpinden i sit eget livs båd”, og det føles godt. Man er mere hjemme i sin egen krop og mere fortrolig med samlivet med sig selv.
En oplevelse af øget indre fred er både resultatet af en healingsproces, men er også afgørende for processens fremdrift. Det er ikke en sindstilstand, der bare kommer på magisk vis. Det sker gradvist. Man slutter fred med sig selv, man tilgiver sig selv og behandler sig selv på en medfølende måde. Man holder nu af hvad man tidligere har hadet og derfor mishandlet.
Kilde: Bogen Livsfarlig familie af Inge Schutzsack Holm
Nyd naturen og det skønne forår.
Naturen virker beroligende, og vi kan alle have glæde af den fred og ro som ophold i naturen kan give i denne tid – der på forskellig vis kan give stress. Både danske og udenlandske forskningsresultater viser, at ophold i grønne områder giver lavere stress niveau og højere velbefindende- uanset køn, alder eller status.
Men hvad er stress egentlig? – Stress er en livsnødvendig reaktion, som indtræffer, når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortison og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som gør klar til kamp eller flugt. Efter længerevarende stressbelastning er søvn selvfølgelig vigtig, men der er også behov for mental hvile i vågen tilstand. Forskningsresultater viser at naturen er et ekstra godt sted for at hvile i vågen tilstand.
Naturen styrker din mentale sundhed.
Spring ud i det skønne forår!
En lille meditation der giver styrke og kraft.
Du kender kun din styrke, når styrken er det eneste du har.
Bjergmeditation:
Forestil dig, du ser et bjerg for dig – måske et du kender, måske et du forestiller dig lige nu i dette øjeblik. Læg mærke til højden, evt. sne, ikke sne, farver, former, evt. bevoksning osv. Kig godt på det og mærk bjergets styrke og kraft, det er upåvirkeligt af årstidernes skiften. Nu forestiller du dig, at du er dette bjerg – det højeste punkt på bjerget er dit hoved, de næsthøjeste punkter dine skuldre, og du sidder her og mærker, at uanset, hvad der passerer forbi, så har du bjergets kraft og styrke, og du kan være i både det svære og det lette. Vær i denne fornemmelse/forestilling en stund og registrer også din vejrtrækning. Efter nogen tid slutter du fokus på bjerget, og vender tilbage til rummet (eller der hvor du sidder i naturen) – men oplevelsen af styrke og kraft tager du med dig resten af din dag.
