Uanset hvilken historie et menneske bærer på, vil der altid være noget helt og uberørt indeni.

Forestil dig at du ikke engang på et ubevidst plan, vil forsøge at leve op til andres forventninger for at opnå deres accept, anerkendelse eller velvilje.

Når vi ikke længere har så travlt med at være gode nok, rigtige, elskelige osv. –  kan et rigt og meningsfyldt liv udfolde sig. – Livet vil altid byde på udfordringer. Vi kan hænge fast, men der er noget sundt inde i os som altid vil arbejde på at overleve. Kroppen og sindets selvhealende kræfter arbejder for os.

I terapi sessionerne hos mig får du også altid lidt teoretisk viden med om det sympatiske og parasympatiske nervesystem.  Det sympatiske nervesystem (der giver beskederne ved fare og derfor passer på os) har sin egen streng, der løber parallelt med rygmarven. Det parasympatiske (det beroligende) er lidt langsommere. Signalerne samles ved nakken og lænden og går derfra gennem rygmarven – Samtidig giver det også en forståelse for hvordan du kan berolige dig selv.

Ved at blive hjemme i os selv og sørge for vores eget overskud er til stede kan vi gøre verden til et meget bedre sted at være. Hele tiden være opmærksomme på hvad der nærer og hvad der dræner vores konto for energi. Så bliver der også plads til at fokusere på næstekærlighed og omsorg.

Angst efter stress og udbrændthed: Vilkår og ressource.

Gå væk, angst.

Vi bryder os ikke om at være angste, og vi kan ikke lide angstens fysiske udtryk. Så angsten skal helst gå væk. Og ofte sygeliggør vi den.

Hvis et menneske opregner følgende symptomer for dig, hvad vil du kalde problemet. Anfald af koldsved, forhøjet puls, hjertebanken, forvirring, svimmelhed, fordøjelsesbesvær, vanskeligheder med at sove.

Det lyder som højt angstniveau med angstanfald. Men hvis et menneske opregner de samme symptomer for dig med tilføjelse af generelt øget seksuel spænding, hvad vil du så kalde det? Ja, så er der ikke så meget tvivl om, at du står over for en forelsket person og ikke over for noget, vi plejer at definere som en uønsket symptomdannelse.

Med sammenligningen håber jeg at have illustreret, at vores tolerance over for kraftige psykosomatiske symptomer afhænger særdeles meget af konteksten. Vi tolererer de stærke kropslige udtryk når vi er forelskede, men under andre omstændigheder finder vi dem utålelige. Vi ved alle, at den overvældende oplevelse af at være heftigt forelsket vil falde til ro over tid. Men vi ved ikke det samme om angst og panik. Vi oplæres ikke til at udholde angst og panik. Dette betyder, at vi går glip af angstens ressourcer. Ingen vil vel argumentere imod, at kærlighed indeholder ressourcer.

Med angst og panik stiller det sig tilsyneladende anderledes. Vi vil ikke have de kraftige fysiske symptomer, vi betrakter dem som unormale, vi får dem til at forsvinde og dermed går vi glip af den enestående mulighed for umisforståelig og ubetinget kontakt med vores krop. Angsten må ikke findes. Kroppen må ikke findes.

Når kroppen er præget af de nævnte symptomer på angst, der er fælles med forelskelse, er det let at få en fornemmelse af de stærke følelsesmæssige kræfter, der er på spil. Det er straks sværere når der bliver lagt grundigt låg på angsten – for at få den til at gå væk. Så fremtræder vi nedslåede, håbløse, selvbebrejdende og bliver fysisk inaktive. Det kan føles som en depression, måske kobles alkohol eller anden form for misbrug på.

Lavt selvværd efter stress og udbrændthed:

Der er et hul indeni der råber på at blive fyldt op – en jagt efter kærlighed, nærvær, anerkendelse osv.

Hullet kan udmønte sig i forskellige tvangsmæssige mønstre som f.eks. spiseforstyrrelser, skiftende partnere, alkohol, sex og arbejde mm. Mønstrene giver en følelse af nærvær og at være god nok. Paradoksalt bliver hullet bare større og større. Det lader sig ikke fylde og vi søger og søger efter lykken alle vegne. Til vores skræk finder vi os selv med endnu et nederlag og skuffelse.

Måske er det en gammel overbevisning om at skulle kæmpe for nærvær og kærlighed?

En gammel overbevisning om ikke at måtte have grænser og sige fra? Måske endnu værre, ikke at måtte “sige til” om hvad vi gerne ville have.

Igennem livet kan erfaringerne have lagt sig som en tung “traumedyne” omkring hjertet. Vi er alle født som lige (det indre barn) meget værd og ingen skal kæmpe for kærlighed og nærvær. Men denne følelse af at være “noget værd” kan være blevet slukket af traumatiserende oplevelser, som opvækst i en dysfunktionel familie, mobning osv. har givet følelsen af – og kan blive ondsindede forfølgere der giver usikkerhed, skam, fortvivlelse og et helt forkert selvbillede.

At erkende disse mønstre er starten på et nyt liv. At erkende sit indre barn/den mobbede osv og favne det med al den kærlighed han eller hun aldrig har fået At lære at kunne se på sig selv med nænsomme øjne og acceptere at der er et valg. Valget til at ændre sit liv. 

Stress, udbrændthed og lavt selvværd kan være følger af mødet med en psykopat/narcissist.

(Narcissistisk offer-syndrom)

Det tager lang tid at komme sig efter mødet med en psykopat/narcissist. Det er ofte en tur gennem helvede og tilbage igen og de fleste er fuldstændig pillet fuldstændig fra hinanden.

Heldigvis oplever mange også at blive stærkere på den anden side og have fået et andet syn på sig selv og sine medmennesker. Mindre naiv og mere skeptisk, med en større evne til at sætte pris på empatiske, uselviske, samvittighedsfulde og ægte oprigtige mennesker.

Personer med trækket “særlig sensitiv” kan have større risiko for at blive “indfanget” af psykopaten/narcissisten. Den ene giver og den anden tager – “match made in hell”.

Den menneskelige sjæl skal helbredes fra dette tab af kærlighed, tillid, respekt osv. Modsat psykopatens/narcissistens var dine intentioner i relationen reelle. Psykopaten/narcissisten har ikke den “normale” følelse af skyld og skam, men er eksperter i at projecere den over over på andre.

I starten kan det føles håbløst at kæmpe sig ud af. Men sjælen er altid med. Den er sikkert beskadiget, men den er ikke væk. At komme “hjem i sig selv igen” kan tage tid. Det kommer igen når det efterhånden føles sikkert at både sætte grænser og åbne op. Og igen mærke glæden ved at gode følelser og energi vender tilbage. Det er et stort skridt som vil begynde at ske mere og mere konsekvent.

Arbejdet med tilgivelse bliver også med tiden nemmere, når man indser at der er tale om en sygdom hos psykopaten/narcissisten. Fred er vejen – “At hade et andet menneske er som selv at spise gift, og håbe på den anden dør af det”

Denne nyfundne styrke er den største gave efter oplevelsen med psykopaten/narcissisten. Og hvert skridt i processen er værdifuld, fordi den vil tjene dig resten af livet!

—

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening – MPF – din tryghed i behandlingen både fagligt og etisk.

Kontakt Kirsten Grøn på mail: kirstengr77@gmail.com

eller ring tlf.: 26229688 – og hør mere.