GRØN-terapi Juelsminde
Midlertidigt lukket
24 års erfaring som praktiserende psykoterapeut – Grøn-terapi.dk
Jeg tilbyder individuel terapi og personlig supervision
Her er eksempler på nogle af de udfordringer mange ønsker at få hjælp til:
Chok og traumer: Chok og traumer er en normal reaktion på en overvældende hændelse. Det kan for nogle medføre en konstant og måske uforklarlig uro og ængstelse. Når vi ikke har det godt benytter vi os ofte af gamle og uhensigtsmæssige mønstre
Bevidstheden om og bearbejdningen af mønstrene forløser og bringer plads for ny vækst, så livet kan leves mere helt og kreativt, at genvinde håb, ro og livsværdi
Lavt selvværd: Smerten ved mangel på selvværd kan være meget intens og pinefuld og have dybe rødder. Det er, som vi siger, svært “at finde sig selv / at have mistet sig selv” og det kan have konsekvenser for både den mentale og fysiske sundhed.
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af viden og ydre tilpasning, kan der være sårbarhed og afsavn lige under overfladen.
Relationer: Grænsesætning og dermed bedre relationer. Dramatrekanten/offertrekanten – det dysfunktionelle relations mønster også kaldet verdens ældste spil. Beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: Offer – bøddel – hjælper.
Dynamikken udspiller sig i alle former for relationer, men tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsmønstre
I psykoterapi kan man bryde fri af offerrollen. Det handler om at blive psykologisk voksen. At øve sig i at blive bedre til at give udtryk for behov klart og tydeligt.
Vi kan alle få brug for at komme igennem eller komme fri af en krise eller fastlåst situation. Gennem psykoterapi kan selvfølelsen og livskvaliteten forøges og tabte livsandele kan generobres. Så livet kan leves mere helt ud fra vores egen dybere identitet.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening – MPF – din tryghed i behandlingen både fagligt og etisk
Jeg har 24 års erfaring i at arbejde med mennesker med stress, chok og traumer, udbrændthed, angst, indre uro. tilknytningsmønstre, lavt selvværd, sorg, vrede og mange andre udfordringer
Desuden har jeg 10 års efteruddannelse og supervision i stress, chok og traume behandling
Uanset hvilken historie et menneske bærer på, vil der altid være noget helt og uberørt indeni.
Her kan du læse mine blogindlæg
Kontakt på mail: kirstengr77@gmail.com eller ring tlf.: 26 22 96 88
Adresse: Kejsdalen 61, 7130 Juelsminde